Efter behandling går der ca. en uge, hvor huden heler og overskudsfarven forsvinder. Hos

de fleste viser dette sig ofte som meget tør hud i det behandlede område, det er sjældent

der kommer egentlige sår på.

Lige efter behandlingen kan øjne og læber være hævede og lidt røde. Dette fortager sig til

dagen efter, hvor der er en let hævelse. På 2.dagen er hævelsen oftest helt forsvundet.

Ved bryn er der sjældent hævelse, og rødmen vil oftest fortage sig i løbet af nogle timer –

hvis man bliver rød.

Ved behandling af øjne, er der ikke en efterbehandlings creme, de skal blot have ro, men

man må gerne ligge med lidt koldt på for at tage hævelsen hurtigere.

Ved læber og bryn, skal man de første to timer duppe dem, med hårdt opvredet

vatrondeller, hvis de væsker lidt. Derved holder man dem rene og tørre, og der vil ikke

danne sig skorper.

Derefter smøres området med den salve, man får med. Ved permanent makeup på læber

må man smøre så ofte, de føles tørre, dette kan vare op til 14 dage. På bryn – en til to

gange dagligt efter, hvad man føler, der er behov for, dog et meget tyndt lag.

Ingen solbadning en uge efter behandling, ikke klø og gnide i området, ingen øjenmakeup

(heller ikke mascara) mindst en uge efter øjenbehandling. Ingen klor eller saltvand en uge

efter behandling. Generelt bør man være opmærksom på bakterier og fx ikke pille i det

behandlede område.

Første gang man får en behandling, kan meget af farven forsvinde, når overskudsfarven

fortager sig. Det er helt normalt, og ved efterbehandlingen lægges mere farve på. Derfor er

det vigtigt, at man kommer til begge behandlinger, da det endelige resultat først derefter vil

foreligge. Ved førstegangsbehandlinger er det inkluderet i prisen.